B75 i to gyser semifinaler

0
Ivik Nielsen Foto: B75
Bordtennisklubben B75 er i deres første DM-semifinale nogensinde.

Den ambitiøse klub har forbedret sig år efter år. Semifinalen er et biprodukt af B75’s primære mål; at Hirtshals kan tilbyde talenter fra Vendsyssel et træningsmiljø, der kan bringe dem i den internationale elite.

Daniel Christensen, en af Danmarks bedste defensive spillere, er et eksempel på dette. Han har spillet i Hirtshals siden han begyndte at spille bordtennis. Han skal nu spille den første DM-semifinale i Næstved mandag d. 7. maj.

Fredag d. 11. maj kl. 16.00 på hjemmebane overtages Daniels plads af Årets Idrætsperson på Grønland. Ivik Nielsen har boet i Hirtshals i fire år og har nydt godt af det fantastiske træningsmiljø.

Daniel og Ivik skal spille på hold med sæsonens store overraskelse, Simon Söderlund, som er trefoldig medaljevinder ved EM for juniorer 2017. Derudover Khaled Assar, der i øjeblikket spiller Verdensmesterskaber for hold for Egypten. Her var han bl.a. i femte sæt med en af verdens bedste spillere fra Tyskland, Dimitrij Ovtcharov. Sidste spiller på B75’s hold er svensk-kinesiske An Shu.

Næstved stiller med et meget stærkt hold. De har først og fremmest den kinesiske Superligaspiller Deng Pan på holdet, samt den hollandske landsholdspiller Ewout Oostwouder, der netop har spillet mod det danske landshold til Verdensmesterskaberne. Deres to sidste spillere er den stærke svenske spiller Henrik Johansson og den danske ungdomslandsholdspiller Andreas Dilling.

B75 håber, at mange tilskuere vil komme og støtte spillerne og klubben fredag d. 11. maj kl. 16.00 i Hirtshals Idrætscenter.

Der skal vindes to holdkampe for at gå i finalen.

Vinderen af semifinalerne skal helt sikkert møde Roskilde med bl.a. Michael Maze i finalen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close