Coop på Natur- mødet igen i 2018

0
Arkivfoto:
Også i år kan man møde Coop på Naturmødet i Hirtshals.

Som sidste år er det de medlemsvalgte bestyrelser fra Kvickly Hjørring, SuperBrugsen Hirtshals, Dagli’Brugsen Bindslev, der står bag aktiviteterne på Stand nr. 37.

Her kan man opleve en række spændende oplæg og debatter.

Torsdag og fredag afholdes i alt 3 kaffe-workshops, hvor der fortælles om kaffeproduktion, og hvorfor Coop har et kafferisteri i Kenya. Og så skal der selvfølgelig også smages på kaffen.

En anden workshop handler om Crowdfunding.

Coop Crowdfunding er Danmarks førende fødevare Crowdfunding platform. Siden lanceringen i foråret 2017 har Coops medlemmer investeret mere end 11 millioner kroner i danske fødevareproducenter og madiværksættere. Coop holder en workshop for alle, der er interesserede i Crowdfunding, såvel virksomhedsejere som privatpersoner, der gerne vil blive klogere på, hvordan crowdfunding kan blive en gevinst for både virksomheder og forbrugere.

Workshoppen ledes af Nicolai Jæpelt, projektleder i Coop.

Fredag er der lagt op til spændende og kontroversiel debat om sprøjtegifte i fødevareproduktionen. Hvem husker ikke, da Coops blad Samvirke i efteråret 2017 satte sprøjtegift på forsiden og til debat. Hvorfor?

Artiklerne skabte en heftig debat og modstand fra landbrugets organisationer.

På Coops stand kan man møde manden bag artiklerne, journalist Kristian Herlufsen og Thomas Roland, CSR-chef i Coop Danmark.

Lørdag kan man møde Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander og Coops CSR-chef Thomas Roland til en snak om Andelsbevægelse og ansvarlighed, og hvordan det hænger sammen.

De byder på kaffe og inviterer til en snak om, hvilken rolle Danmarks største detailhandelsvirksomhed spiller for naturen.

Herudover er Coop involveret i en lang række af andre aktiviteter på Naturmødet. Det kan man læse mere om på Naturmødets hjemmeside eller Facebook-siden Coop på Naturmødet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close