Hirtshals’ handelschef og handelsstandsformand stopper

0
Handelschef Jens Brændgaard har i over 15 år samlet trådene i Hirtshals handelstands aktiviteter, men når der er fundet en afløser, går han på pension. Billedet er fra Small Ship Race, som handelsstanden startede for en del år siden Arkivfoto: Hans Wendelboe Bøcher
På et morgenmøde fredag i Hirtshals Handel og Erhverv oplyste Jens Brændgaard, at han stopper som handelschef og samtidig meddelte foreningens formand Jørgen Jensen, at der også skal findes en ny formand ved den ordinære generalforsamling til foråret.

Begge har en alder, hvor de kan gå på pension, og dermed er der lagt op til et større generationsskifte i den meget aktive handelsstand.

– Jens og jeg har haft den aftale, at vi går sammen og det holder vi. På det næste bestyrelsesmøde i september vil vi begynde at kigge på emner til ny handelschef, og vi vil meget gerne have forslag fra jer. Vi har også selv emner, sagde Jørgen Jensen på medlemsmødet.

Der er således ikke lagt op til, at stillingen slås op, men at en ny handelschef findes gennem en intern proces i Hirtshals Handel og Erhverv.

Jens Brændgaard har været handelschef gennem mere end 15 år, og han har i den periode været stærkt medvirkende til, at foreningen og Hirtshals er blevet kendt for at meget aktiv og i stand til at trække mange mennesker til byen til store arrangerede begivenheder.

– Kvinder vil gerne være med til at bestemme, og Anni siger man ikke kan have en handelschef på over 70 år, men hun vil godt have en mand, der er over 70, tilføjede Jens Brændgaard med et skævt smil til formandens udmelding om generationsskiftet.

Jørgen Jensen har været formand for handelstandsforeningen i over 5 år, men har været med til at trække i trådene i adskillige flere år som bestyrelsesformand.

Nu er en ny generation på vej i bestyrelsen, og til foråret når den toppen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close