Hirtshals: Mortens Kro vinder Årets Sild 2018

0
Morten ”Kok” Nielsen, Simon Reiche, Josefine Daugård og Maria Hartmann blev på Nordsøen Oceanarium overrakt prisen Årets Sild 2018.
Mortens Kro i Aalborg blev søndag kåret som vinder af Årets Sild 2018. Det skete på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, og ti restauranter deltog i konkurrencen, der går ud på at lave den bedste, marinerede sild med udgangspunkt i Årets Bjesk i Hirtshals.

Mortens Kro deltog under ledelse af Maria Hartmann, som havde Simon Reiche og Josefine Daugård som assistenter. Og det var en stolt Maria Hartmann, der sammen med sine assistenter og indehaver Morten “Kok” Nielsen modtog prisen, æren og blomster. I den forbindelse afslørede hun, at hun sammen med Morten “Kok” Nielsen havde overvejet, om de kunne besejre de hårde konkurrenter. Men de havde valgt at “give det en chance til”. Og altså med succes.

Årets Sild er afviklet i samarbejde mellem Hirtshals Fiskefestival, Nordsøen Forskerpark, Nordsøen Oceanarium og Danmarks Pelagiske Producent Organisation. Konkurrencen inddrager Brdr. Schlie og ikke mindst Kattegat Seafood i forbindelse med selve fremstillingen af den gammeldags modnede sild og den efterfølgende serieproduktion til forbrugerne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close