Klar til at hjælpe pressede småbørns-familier

0
Anni Melgaard ved tavlen underviser det første hold frivillige. Foto: Privatfoto
Den frivillige organisation Home-Start åbnede lokalafdeling 1. marts i samarbejde med Hjørring Kommune og er nu klar til at hjælpe de første pressede småbørnsfamilier.

Det første hold frivillige familievenner er netop færdige med forberedelseskursus.

Støtten skal styrke familiens egne ressourcer ved at give forældrene overskud og selvtillid til at håndtere de udfordringer, de møder i dagligdagen, så de kan give deres børn den opmærksomhed og omsorg, som børnene har behov for.

Familievennerne har gennemgået et 20 timers kursus bestående af 5 moduler, hvor emner i undervisningen blandt andet indeholder Home-Starts principper og praksis, dét at arbejde som frivillig, børnesikkerhedpolitik, børns og forældres behov, værdier og relationer.

Home-Start tilbyder støtte til alle typer familier.

Enhver familie kan i perioder opleve at mangle det overskud der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen og som kan forebygge og løse problemer i tide.

Indimellem kan presset blive så stort, at det truer med at påvirke familiens trivsel. Måske har man flere små børn, måske har familien oplevet sygdom, dødsfald, skilsmisse, handicap og har begrænset netværk.

Så er man en familie med mindst ét barn i førskolealderen og ønsker man at modtage praktisk og personlig støtte fra en frivillig familieven ca. 2 timer ugentligt i mindst et halvt år, hvor kontakten mellem familie og den frivillige er fortrolig og ligeværdig og bygger på “hjælp til selvhjælp”, kan man kontakte Home-start.

– Og ønsker man at gøre en stor forskel for en børnefamilie – og har to timer til overs ugentligt – er man mere end velkommen til ligeledes at kontakte koordinator Anni Melgaard.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close