Klokkeklart nej til stor solcellepark ved Sørig Kirke

0
Projektmagerne vil gerne etablere en gigantisk solcellepark tæt på Sørig Kirke
Der bliver ikke åbnet mulighed for, at en projektgruppe kan placere et gigantisk solcelleanlæg på 90 hektar landbrugsjord omkring Sørig Kirke i Tuen, øst for Tversted. Det besluttede et enigt teknisk udvalg i Hjørring Kommune, onsdag.

– Det blev et klokkeklart nej. Så stort et anlæg kan efter vores opfattelse ikke passes ind i det område, og vi må henvise til de fem områder, som vi i vores kommuneplan har udlagt til solceller, siger udvalgsformand, Søren Smalbro (V).

Projektgruppen ønsker at opsætte i alt 130.000 solpaneler med en årlig strømproduktion på 60.000 MWh. Det ville kunne forsyne 17.500 husstande med strøm.

Alene størrelsen strider også mod kommuneplanen, der kun åbner op for solcelleparker på mellem 30 og 60 hektar.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close