Lærlinge er blevet maritime svende

0
På billedet fra venstre: Fra VMS Group lærlingeansvarlig Kim Brohus, Claus A. Christensen og Ivan J. Andersen. Fra Orskov Yard Frederik Sandkvist og lærlingeansvarlig Henrik Blokhus. Fra MAN Diesel & Turbo Jonas M. Hansen, Christian B. Bæch og lærlingeansvarlig John Ditlev. Foto: Marcod
Lærlinge har netop afsluttet svendeprøven som skibsmontører på EUC Nord og de ønskes stort tillykke med den veloverståede prøve, hvor alle har opnået flotte resultater.

Det skriver Marcod på dets hjemmeside. Lærlingene er omfattet af den maritime lærlingeordning, der huses af MARCOD. Partnere i ordningen er Orskov Yard, VMS Group, MAN Diesel & Turbo, Hirtshals Yard, Soft & Teknik, Mariendal Electrics, Vestkajens Maskinværksted, Hirtshals, KM Automatik, Victor samt KS Maskinteknik.

Virksomhederne i lærlingeordningen har stort fokus på at uddanne lærlinge og dermed den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.

Lærlingeansvarlig John Ditlev hos MAN Diesel & Turbo fortæller på virksomhedens havneafdeling er gennemsnitsalderen høj, og flere virksomheder kan nikke genkendende til samme udfordring:

– Det er derfor bydende nødvendigt, at vi løbende sørger for, at der uddannes nye svende til medarbejderstaben” siger John Ditlev, som allerede i år har ønsket fire lærlinge tillykke med svendebrevet.

Maritim lærlingekoordinator ved MARCOD Anette H. Sørensen er repræsentant i det lokale uddannelsesuddannelsesudvalg for skibsmontører og smede på EUC Nord, hvor udvalgsmøderne fast omhandler status på elevoptag og antal indgåede lærlingeaftaler siden sidste møde.

– Alle tekniske skoler har i foråret fokus rettet mod antal tilmeldte nye elever, og det var med stor glæde, at vi på sidste møde i det lokale uddannelsesudvalg på EUC Nord fik at vide, at skolen er positiv, da der er gode tilmeldinger til det grundforløb, der starter efter sommerferien, siger Anette H. Sørensen.

– At få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelser sker ikke hen over natten, men med oplysning om alle de gode fremtidsmuligheder, der ligger forude, når man står med et svendebrev i hånden, tror jeg på, at udviklingen kan vendes ved fælles indsats, slutter Anette H. Sørensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close