Sidste bold med Mikael Andersson

0
Fra venstre lars Rokkjær, B75, Mikael Andersson, Kannebäck, Lars Mølgaard, Rønde og Lars Windtberg, Rønne. Foto: B75
Bordtennisklubben B75 afviklede i weekenden 28.-29. april for 43. gang det traditionsrige og internationale stævne, Nordsø Cup.

Det blev i år afholdt i Hjørring Hallerne, hvor alle aktiviteter er samlet under samme tag. Stævnets deltagere var tilbudt at træne på en træningslejr i klubbens flotte bordtennislokaler ved Hirtshals Idrætscenter i ugen op til Nordsø Cup.

Især én ting gjorde, at det var et ganske særligt Nordsø Cup.

Det fantastiske menneske, den elskede frivillige leder og den dygtig bordtennispiller Mikael Andersson fra svenske Kannebäck valgte efter 42 år som bordtennisspiller at spille sin sidste bold i karrieren.

Mikael fik for nogle år siden MS (multipel sclerose) og kræfterne er ikke længere de samme.

– Nordsø Cup indeholder mange gode minder for mig, siger Mikael og fortsætter:

– Lars Rokkjær som person har altid været et forbillede for mig. Det var derfor naturligt at spørge Lars, om han ville gøre mig den ære, at spille de sidste bolde sammen med mig i min karriere, i double her ved Nordsø Cup 2018.

– Æren er absolut på min side, siger Lars Rokkjær og han uddyber:

– Det var meget rørende at se tårerne i Mikaels øjne, da den sidste bold var slået. Efter kampen bad Mikael mig om at beholde hans bordtennisbat.

Mikael sagde rørt og med et smil på læben:

– Du kan jo invitere mig til at spille double igen, Lars, så kan det være jeg kommer tilbage for at spille med dig.

/ B75

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close