Symfonisk matinékoncert i Klitgården, Tversted

0
PR-Foto
Kom og få en opløftende og musikalsk oplevelse med Vendsyssel Symfoniorkester, som spiller op med både nye og gamle, traditionelle og utraditionelle numre i Klitgården flotte lokaler med kig til de spæde, grønne farver udenfor. Publikum får også mulighed for at nynne med på velkendte melodier fra den danske sangskat.

Sådan lyder indbydelsen fra foreningen bag Klitgården i Tversted, som opfordrer så mange som muligt til at være med til matinékoncert søndag den 27. maj kl. 14.30. Koncerten er med til at byde forår og sommer velkommen med populære toner, fremført af entusiastiske musikere i de smukke rammer i Tversted. Det dygtige symfoniorkester dirigeres af Kristina Hansson.

Vendsyssel Symfoniorkester blev dannet i 2001 ved en sammenlægning af Frederikshavn Symfoniorkester og Hjørring Kammerorkester. Orkesteret giver hvert år koncert på Sæbygård og Kulturcenter Vendsyssel, hvor der er rift om at sikre sig en billet.

Orkestret har ca. 35 medlemmer, og de har et meget bredt repertoire med hovedvægten lagt på lettere klassiske værker. Ved koncerten i Tversted spiller orkestret numre af bl.a. Franz Schubert, George Bizet og Johan Strauss.

Musikken nydes siddende ved hyggelige, små caféborde. I pausen bydes der på et lækkert kagebord med hjemmebag suppleret med te og kaffe som er inkluderet i prisen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close