Thaarup fejrer 70 års jubilæum med sponsortrøjer til ungdomshold

0
Horne KFUM´s U 7 hold, der netop har taget spillerdragterne i brug. Privatfoto: Thaarup
I maj måned 1948 modtog Harry Thaarup sit næringsbrev som murer i det der dengang hed Horne – Asdal Kommune. I de 70 år der er gået siden, er det blevet til mange byggeopgaver såvel i Hirtshals som i den resterende del af Vendsyssel.

I starten blev Thaarup Murer- Entreprenørforretning drevet fra Margrethevej 2 for senere at blive flyttet til Doggerbanke 10, hvor virksomheden stadigvæk har til huse.

Det er mangeartede opgaver virksomheden har udført, lige fra småreparationer i private hjem, til store entrepriser. Blandt de større arbejder kan nævnes opførelse af idrætshaller i blandt andet Sæby,

Dronninglund, Jetsmark, Sindal, Hjørring og Hirtshals, Muldbjergskolen, Lundergårdsskolen, og flere etaper af ombygning af Hirtshals Skole.

– Der er ikke mange bygninger på Hirtshals Havn der ikke, gennem årene, har haft besøg af en håndværker fra Thaarup, ligesom det vil være svært at finde en gade i Hirtshals by, hvor der ikke findes et hus der er opført eller på anden måde har været i kontakt med en Håndværker fra Thaarup, fortæller firmaet i en pressemeddelelse, der fortsætter:

– Vi har stadig et højt aktivitetsniveau og arbejdet strækker sig fra Vodskov i syd til Tversted og Hirtshals i nord. I stedet for at holde en stor reception for kunder og forretningsforbindelser, har Thaarup valgt at sponsere spillertrøjer til ungdomshold i Kommunens fodboldklubber.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close