HIRTSHALS: 120 medlemmer af Ældre Sagen i Hirtshals mødte op i godt humør til spisning og forventning om en beretning om Ældre Sagens aktiviteter i det forgangne år.

Formand Susanne Krohn Djurhuus fortalte om de aktiviteter, som vi har haft i årets løb og også om de kommende planer. ”Da jeg blev formand i 2011 var jeg ude med en buket blomster til medlem nr. 2000. I dag har vi 2819 medlemmer, så jeg glæder mig til vi har nr. 3000 medlem her i Hirtshals lokalafdeling. Det kan forhåbentlig ikke vare længe.”

Heldigvis stillede alle, der var på valg i den eksisterende bestyrelse, op till genvalg, og da der ikke var nogen nye kandidater, fortsætter den eksisterende bestyrelse.

Svend Ravn, dirigent styrede som sædvanligt tropperne på sin egen rolige og uformelle måde.

Et fint indslag fik vi fra besøgsvennetjenesten, hvor besøgsven Svend Jespersen, tidligere fisker og skibsreder og besøgsvært Johannes Nielsen, tidligere herreekviperingshandler, har mødt hinanden igen efter mange år, og har fundet ud af, at de har mange fælles erfaringer og bekendte. Der er 20 år imellem dem og snakken går næsten konstant En dejlig historie.

Som endnu et indslag orienterede læge Gustav Valentin Blichfeldt Sørensen fra Aalborg Universitetshospital om et forskningsprojekt ang. borgere 75+ ang. risikoen for at falde og hvad dermed følger. Men det er jo ligeså vigtigt at finde ud af, hvilke ældre, der ikke falder.

Så alle, som vil deltage, kan frit ringe til Gustav eller mail gustav.soerensen@rn.dk.

Kontakten med projektet foregår på Lynggården.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...