Handelschef fortæller om handelstandens aktiviteter

Hirtshals: Pinselørdag er der en del store aktiviteter på Jepsens Plads i Nørregade, som handelschef Per Martensen fortæller om:

- Fra Nordsøen Oceanarium kommer søde guider, og de har en gættekonkurrence med om at gætte fisk, så kan deltagerne vinde både indgangsbilletter til Oceanariet og man kan også vinde badebolde, man kan også finde rav hos Oceanariet på Jepsens Plads.

Butikkerne har lavet bogstavsjagt, hvor der er gemt 15 bogstaver i 15 butikker, find dem alle og gæt hvilken sætning de danner, så man kan vinde præmier fra butikkerne.

- Du kan få udleveret skattekortet i Strand 8 og i Hjørringgade 8, og man kan aflevere de udfyldte kort hos Pia Harbo i Nørregade 11, forklarer handelschefen

Ja og så kan man få lov at være kunstner i ler, man kan lave fisk i ler, Joan Grønfeldt hjælper børnene, og lerfiskene kan senere brændes hos Galleri Grønfeldt i Hjørringgade,

- Det er da sjovt, så kom og vær med, siger Per Martensen.

Butikkerne holder åbent 10 til 16 pinselørdag, og nogle butikker holder også åbent søndag 10 til 14, og mandag 2. pinsedag kl. 10 til 15, supermarkeder har udvidede åbningstider.

- Så alle skal jo bare komme til Hirtshals og handle, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...