Der kan købes forskellige håndarbejder - for eksempel huer, vanter, sokker, trøjer samt juleting

HORNE-ASDAL: Aktivitetsklubben Horne - Asdal arrangerer onsdag den 20. november klokken 14 novembermarked, hvor indtægterne bliver sendt som julegave til Dan-Mission´s projekter.

Der kan købes forskellige håndarbejder, f.eks. huer, vanter, sokker, og dejlige trøjer samt juleting.

Der vil blive amerikansk lotteri, og man kan købe kaffe og æbleskiver.

Arrangementet er i Menighedshuset ved Horne Præstegård, Tornbyvej 14.

”Aktivitetsklubben”i Menighedshuset strikker, hækler, syer og meget andet - og man ikke mindst nyder det sociale samvær.

Det sociale er nemlig meget vigtigt i ”Aktivitetsklubben”, der mødes 3. onsdag i måneden, og har gjort det i snart mange år.

Det har kostet kilometervis af garn i flittige hænder at lave de flotte varer.

Resultatet af det hyggelige samvær bliver, at der hvert år arrangeres et ”forårsmarked” og et “novembermarked”, som giver et meget pænt overskud, der sendes til fordel for Danmissions aktiviteter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...