Dine lokale nyheder er flyttet

Vi vil gerne invitere dig med over til vores helt nye online univers, hvor du fremover kan følge med i hvad der sker, lige præcis der hvor du er. Vi opdaterer dig om begivenheder, nye muligheder, oplevelser, lokale ildsjæle og forretninger.

Bredde- og elitesport er to sider af samme sag, hvis man spørger Bordtennisklubben B75.

For blandt andet at styrke aktiviteterne for både bredden og eliten har B75 indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, og det betyder en hel del for bordtennisklubben i Hirtshals.

- En sponsoraftale gør det muligt at få støtte til vores mange aktiviteter, når vores medlemmer eller andre borgere tanker brændstof i hverdagen. Det betyder naturligvis meget, siger formand i klubben, Daniel Christensen.

Noget af det særlige i B75 er, at der er et fantastisk sammenhold i klubben, og det gælder på tværs af alle aldre og niveau.

- Bredde og elite trives utroligt godt sammen i vores forening, siger Daniel Christensen. Vi tror på, at bredden og klublivet er fundamentet for eliten, og at eliten samtidig er en inspirationsfaktor for bredden.

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK.

Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten.

- Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Bordtennisklubben B75’s sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen, lyder det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...