HIRTSHALS: Rygterapeut, Akupunktør og Massør står der på døren til den klinik, som Bodil Hansen etablerede i Nørregade 1d i Hirtshals, for knap 5 år siden.

Bodil Hansen startede en uddannelse for ti år siden, som massør og senere akupunktør, og er i dag Registreret Alternativ Behandler (R.A.B,), som blandt andet betyder Veldefinerede uddannelseskrav, med regelsæt for etisk standard og god klinisk praksis. I 2012 tog Bodil en uddannelse som Columna / rygterapeut hos Lasota i Fredericia, og har speciale i led, skuldre- og kæbelidelser, og mestrer også Osteropatiske teknikker.

I 2017 fik Bodil en ny behandlingsmetode: Laserterapi.

Terapi med en K-Laser kan, Uanset om det er akut eller kronisk, overfladisk eller dyb, afhjælpe mange lidelser.

- Jeg har valgt, at arbejde med laserterapi, der stimulerer kroppens naturlige helingsprocesser,

forklarer Bodil om K-Laseren, der kan arbejde op til 8 centimeter ind i blødt væv, hvor den derved øger blodtilførslen til området, og fremmer kroppens egen heeling proces. Med K-Laseren, har jeg mulighed for, at kunne behandle flere kroniske og akutte problemstillinger, fortæller Bodil Hansen.

Ledbånd, knogler, og væv der ikke vil gro sammen, eller nedsat hørelse og ørepine, på grund af betændelse, er blot nogle af de tilstande, der kan behandles med succes ved hjælp af laserteknikken.

Bodil Hansen har allerede rigtig gode erfaringer med K-Laseren, og fortæller: - Lidelser som knæskader, sportsskader og muskelsmerter, kan laserteknikken i kombination med de andre behandlingsmetoder afhjælpe, også heling af sår, eller arvæv efter en operation, vil denne behandling fremme.

Skader der har været længe undervejs, kan tage lang tid at behandle, det kan derfor være nødvendig med flere behandlinger før virkningen viser sig. - Behandlingerne kan kombineres med flere metoder, og tager mellem en halv og en hel time, og prisen for behandlingen er afhængig af tiden, forklarer Bodil Hansen, der også kan sende klienterne videre til behandling, hvis det skønnes, at være nødvendigt.

Selvom Bodils behandlinger bestemt ikke er wellness, så er det smertefrit, at gå til behandling hos hende, og alle behandlingerne afsluttes med en ”Hot Stone” behandling, som er afslapning med varme sten på kroppen.

Bodil Hansen har også en klinik i Hanstholm, som har åbent fire dage om ugen, men den ønsker hun at afhænde, og fortæller: - Jeg håber, at jeg kan blive fuldtidsbehandler her i klinikken i Hirtshals, i løbet af et par år, og vil blive ved så længe jeg kan holde til det.

Bodil har ikke en hjemmeside eller er på Facebook. - Jeg er ikke til hjemmesider og den slags. - Mine klienter henvender sig til mig efter anbefaling fra andre. Men man kan da ringe til mig, og træffe aftaler om behandling i klinikken i Hirtshals, hvor jeg er søndag og mandag, fortæller Bodil Hansen, der tilføjer, at det også er muligt at lave firmaaftaler.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...