Dine lokale nyheder er flyttet

Vi vil gerne invitere dig med over til vores helt nye online univers, hvor du fremover kan følge med i hvad der sker, lige præcis der hvor du er. Vi opdaterer dig om begivenheder, nye muligheder, oplevelser, lokale ildsjæle og forretninger.

MOTORER: Gunnar Larsen er nok den ældste tidligere racerkører, og rallykører, og cross-kører, som bor i Hirtshals

Hirtshals Autodele er foruden mange reservedele, også auto værksted, og ejes og drives af Gunnar Larsen.

I Hirtshals også kendt som Pølse Gunnar, fordi han for mange år siden var pølsemand på Jepsens Plads i Nørregade. Og sådan et navn som Pølse Gunnar slipper man ikke sådan af med i Hirtshals.

Hirtshals Autodele har værksteder bade på Pastelvej og på Grævlingevej i Hirtshals.

- Jeg tror vi har over 200 motorer på lager, og det er især til ældre biler, og dem kører der jo stadig mange af, siger Gunnar.

Gunnar er nok den ældste tidligere racerkører, og rallykører, og cross-kører, som bor i Hirtshals.

- Jeg har deltaget på alle typer baner lige fra Sæby Auto Cross bane, og Ring Djursland, samt Jyllandsringen, dertil kommer alle de rally baner der har været lavet i hele landet gennem tiden, og jeg har vundet afdelinger af Danmarksmesterskaberne rigtig mange gange, siger Gunnar.

Foruden Danmark har han også racet i lande som Frankrig og Sverige.

- Tidligere har jeg været fisker og siden pølsemand, men motorsporten har taget hele mit liv, så jeg var nødsaget til selv at skrue i racerbiler hele tiden, dels for at lære bilerne at kende, men også for at give dem flere hestekræfter, og bedre bagtøj og gearkasser. Det er nemlig utrolig hårdt for motorerne, og især hårdt for bagtøj og gearkasser at køre race på højt plan.

- Én af de biler, jeg har vundet flest mesterskaber i, er min gamle Ford Sherry Cos Worth, som var født med 204 heste. Den fik jeg op på 600 heste, og dvs. den kom fra 0 til 100 på 2,8 sek og fra 0 til 200 på 6 sek. Men det er også med den dyre benzin til ca. 40 kr pr liter, og så i betragtning af sådan en Ford Sherry kun gik 1,3 km. per liter, er det også har en dyr fornøjelse at køre race.

- Jeg er jo helt vild med at se f. eks. Le Mann, og formel 1 race i det hele taget, og kan derfor sidde oppe om natten, for at få det hele med.

- Men ellers driver jeg jo i det daglige autoværksted, og salg af autodele. Det er min lillebroder Jørgen, der er værkstedsleder her på Grævlingevej, og jeg er også selv på værkstedet eller på kontoret ved min kone, som jo er bogholder. Og i øvrigt også har kørt al slags race på de samme baner som jeg har kørt - det har været vor fælles interesse, siger Gunnar.

- Vi har for cirka fem år siden købt en Auto Camper, som vi nyder livet meget i, når vi holder fri, tilføjer han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...