Sygehuse og bosteder må nu ikke længere besøges

KOMMUNEN: Efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det nu forbudt at komme på besøg på hospitaler, bosteder med videre. Stoppet for besøgende gælder både fællesarealer og for lokale afdelinger, stuer mv.

- Det er et drastisk tiltag, men vi har et hensyn til at begrænse smitten blandt vores patienter og blandt de grupper, som er særligt sårbare, hvis de bliver smittet med COVID-19. J

- Jeg er klar over, at besøgsforbuddet kan blive svært og hårdt for både patienter og pårørende, men jeg håber på forståelse for påbuddet, og for hvorfor det er trådt i kraft, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Besøg i kritiske situationer fra en patients nære pårørende er undtaget af forbuddet.

Det er også tilladt for en partner til en kvinde, der skal føde, at være med til igangsættelse og selve fødslen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...