Nivi Nielsen ansat som ny butikschef

HIRTSHALS: Hirtshals har fået en ny isenkræmmerbutik. Brinck Isenkram har åbnet i butikken i Nørregade..

Brinck Isenkram har afdelinger i Skagen, Blåvand, Ebeltoft og Løkken.

Det er en familieejet virksomhed, ejet af Ann og Joachim Brinck, hvor sønnerne Nicolai og Jacob også indgår.

Brinck Isenkram blev startet af Joachim Brinck, som også er indehaver af Hillerød Isenkram.

Kæden har specialiseret sig i storindkøb, hvilket gør, at den kan holde lave priser på alle typer af varer - også mærkevarer.

- Med over 30 års erfaring i branchen har Brinck Isenkram oparbejdet et enormt netværk og har hele tiden en finger på pulsen, understreger Ann og Joakim Brinck.

Joachim Brinks kone fru Ann, er allerede startet med at holde åbent i Nørregade i Hirtshals, selv om åbningen egentlig først var sat senere, men nu har vi allerede varerne på plads i Hirtshals, og så kan vi jo lige så godt holde åbent.

For som Ann siger, at den helt store åbningsfest med mange mennesker, jo ikke lige er sagen i denne tid, hvor vi helst ikke skal være for mange på et sted af gangen.

- Vi er startet godt op her i Hirtshals, hvor folk allerede handler godt ind, og det er vi taknemlige for. Jeg er her lige i opstarten, men ellers er det vor nyansatte butikschef Nivi Nielsen fra Hirtshals, der skal lede butikken.

Nivi kommer oprindeligt fra Grønland, fra øen der kaldes Hunde Ejland, som ligger imellem Jakobshavn og Disko Øen, ude i Disko bugten i Midt Vest Grønland.

Nivi siger at hendes fødeø i Grønland, fik navnet Hunde Ejland, fra Hollænderne der kom til øen allerede i 1600 tallet, og her mødte de kun hunde, så derfra stammer navnet.

- Jeg flyttede til Danmark i 1998, hvor jeg kom til at bo i Hjørring.

- Jjeg er blevet uddannet hos Isenkramkæden Bahne, og har sidst haft job Hos Nielsen i Centeret i Hjørring.

- Mig og min familie er lige flyttet til Hans Jensens Alle i Hirtshals, og jeg glæder mig rigtig meget til, at skal står for driften af Brincks Isenkramforretning i Hirtshals.

- Jeg er 44 år siger Nivi, og er i min bedste alder til at yde det der skal til her i den dejlige og friske By Hirtshals, og vi er meget glade for at vi er flyttet her til, hvor min Mand Allan i øvrigt også stammer fra.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...