Når håndbolden ruller ved Tornby Cup i efteråret, tages en snes haller i brug i hele kommunen

TORNBY: Allerede først i juli måtte arrangøren lukke for tilmeldingerne - og det plejer ikke at være før sidst i august der er fyldt op til arrangementet, der i år afvikles 20.-22. september.

Turneringen er for drenge og piger i alderen 8 til 17 år.

Der er tilmeldt 232 hold og godt 2.600 deltagere, deraf er der ca. 2.000 der skal indkvarteres og bespises. (Sidste år var der 194 hold og 2.270 deltagere.)

- De ekstra deltagere, har bevirket at vi har måtte udvide indkvarteringen med en ekstra skole, der er nu indkvarteringer på Højene, Hirtshals, Bjergby og Tornby skoler, derudover er der indkvarteringer forskellige steder i Tornby og Hirtshals. Vi ved også at der er mange som har indkvarteret sig privat, både i Skallerup, Fyrklit, i sommerhuse hoteller og campingpladser. Vi har også udvidet med 5 ekstra haller/baner, så vi nu spiller i 21 haller/baner om lørdagen, og lidt mindre om søndagen, fortæller cuppens grand old man, Henning Sigsgaard.

Der skal spille ca. 375 kampe om lørdagen, og 210 om søndagen.

Kampene starter lørdag kl. 8.00 til ca. 19.00, og søndag kl. 8.00 til ca. 16.00

Alle A-finalerne spilles i Tornbyhallen søndag.

Antallet af busser til at transportere deltagerne rundt i hallerne, er også øget, så der nu er 15 busser om lørdagen til at transportere spillerne rundt, og lidt mindre om søndagen.

Hjælpere, dem skal der bruges rigtig mange af i Tornby, så alle i Tornby både unge og ældre skal give en hånd med. Det både på køkkenholdet, vagter, afrydning, rengøring, bus- og trafikregulering, indkvartering og hele stævnekontoret, som skal holde styre alle resultaterne og indtjekningen.

- Heldigvis har vi også lokale hjælpere, på de skoler hvor vi har indkvarteringer, vi kan ikke selv klare det mere, efterhånden som turneringen vokser. Vi har også de lokale klubber, til at være tidtagere og stævneledere, ude i hallerne, siger Henning Sigsgaard.

Ud af de 232 hold kommer 10 fra Sverige og 66 fra Norge og de sidste 156 fra Danmark.

Deltagerne fra Sverige og Norge bliver hentet ved færgerne i Hirtshals og Frederikshavn.

Lørdag aften er der alkoholfrit diskotek i Tornbyhallen for alle deltagerne, og leder- og forældretræf på Tornby Skole.

Der er 30. gang turneringen afvikles.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...