Lynggårdens ældre har gode muligheder for at kombinerer frisk luft og oplevelser

HIRTSHALS: Fiskekrogen har doneret penge til Lynggården igennem flere år.

- Jeg har ikke lige helt styr på hvor mange år, men jeg har nu været ansat som afdelingsleder i 4 år og der har vi fået 10.000 kr i de første 3 år, i år har vi fået 15.000 hvilket var nok til vores bankbog sagde, at nu var der råd til en ny cykel, hvilket var fiskekrogens ønske, de nyder at se os cykle i bybilledet når der er dejligt vejr og derfor ville de gerne donere penge til en cykel mere, lyder det fra lederen på Lynggården, Irene Holm Mikkelsen.

- Vi har i forvejen en side by side cykel, hvilket betyder, at man sidder ved siden af hinanden og træder i pedalerne begge to. Vi har en Rickshawcykel hvilken vi deler med Aktivitetscenteret, på en Rickshawcykel er der en cykelpilot der træder elcyklen og der sidder en eller to passagerer foran og nyder det, lyder det endvidere.

- Vores nyerhvervede cykel er til kørestolsbrugere, så nu kan alle komme ud at køre. Vores cykelpilot Trine elsker at cykle og har allerede været ude at køre flere gange med den nye cykel og beboerne elsker det. Man kan godt fornemme det er en god cykel, den kører så jævnt og det er virkeligt behageligt at sidde på ladet i en kørestol, man er godt spændt fast med sikkerhedsseler både under kørestol og over beboeren. Sådan en cykel koster 67.000 kroner - og vi er virkelig så glade for, at Fiskekrogen deler deres overskud med os hvert år, lyder det fra lederen.

Lynggården har i øvrigt julemarked lørdag den 7. december fra kl 10.00-14.00. Overskuddet fra salget af amerikansk lotteri går til ture ud i det blå, til stranden, en tur rundt havnen, en tur i zologisk have, en tur på restrurant i Sæby eller en tur i AZ for at få brunch.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...