Kim Roden: Usikkerhed er det værste der kan ske for os mennesker

HIRTSHALS: EDC-ejendomsmægleren i Hirtshals hedder Kim Roden, og han har været mægler lige siden 1993, hvor han sammen med sin far Flemming Jensen, startede mæglervirskomheden.

I 1996 begyndte de generationsskiftet..

- Syv år senere stoppede min fader, og jeg overtog hele forretningen, og nu har jeg så snart været ejendomshandler i 30 år, og det er dermed den forretning og mægler, der har det længste lokale kendskab til Hirtshals siger Kim.

Han er medlem af Danmarks største ejendomsmægler kæde, med 234 forretninger fordelt over hele landet.

- Vi har et stort hovedkontor, som servicerer os ude i butikkerne, med it og markedsføring samt indkøb, og mange andre kontorfunktioner. f

For at være med i EDC kæden, skal man være aktionær i hovedkontoret.

Ellers går det godt med ejendomshandlerne, selv om der måske er blevet lidt stille i de sidste par uger, folk afventer lige situationen lidt, kan jeg godt mærke siger Kim.

Men der er også en tendens til at folk godt vil investere i fast ejendom, og især sommerhuse har vi meget glæde af her i Hirtshals området.

- Som noget nyt i denne tid er vi begyndt med en 1 til 1 fremvisning af husene, så overholder vi afstanden til det hele, og på den måde kan det godt lade sig gøre at vise husene frem for køberne.

Selv om renten rører lidt på sig, har det ikke nogen stor indflydelse på priserne, det er jo stadigvæk i småtingsafdelingen, vi ser renterne bevæger sig.

Men jeg glæder mig til normale tider igen, for usikkerhed er det værste for os mennesker. Vi skal gerne have stabile tider, så går alting bedst, siger Kim.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...