TVERSTED: Der har været holdt en både festlig og hyggelig fastelavnsfest på Mariebo i Tversted.

Kirkens børnekor indledte fastelavnsgudstjenesten med at sygen et fastelavnspotpourri efterfulgt af en fællessang - den spritny fastelavnssalme, ”Fantasi”, skrevet af Martin Hornstrup med melodi af Willy Egemose.

Sognepræst Johan Hermann Rump fortalte om fastelavn i gamle dag, og kom i snak med en sort kat, der dukkede op bag klaveret. Den udfordrede præsten med flere spørgsmål med henvisning til biblen, om hvordan man skal behandle dyr!

Efter gudstjenesten blev der handlet flittigt i cafeen, hvor Tversted Borger- og Turistforening havde sørget for et lækket udbud af hjemmebagete fastelavnsboller og forskellige kager. Eftermiddagen sluttede af med tøndeslagning for små og store børn. Alle gik til opgaven med stor iver, og til sidst måtte tønderne giver efter, og ud kom der – ikke en sort kat – men et væld af flødekarameller og balloner til alle børnene. Alle generationer var repræsenteret ved denne enormt festlige og hyggelig eftermiddag på Tversteds Ældrecenter Mariebo.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...