To arrangementer i Hjørring 5. september

KOMMUNEN: 5. september er der traditionen tro Flagdag som afholdes til ære for Danmarks udsendte og Deres familier.

Dagen markeres i Hjørring med to arrangementer - dels i Marinestuen og dels i Sct. Catharinæ Kirke.

Marineforeningen og Hjørring Kommune markerer flagsdagen i Marienstuen på Karolinevej 54 i den årle morgen med start kl. 8.00

Marineforeningen opfordrer de deltagere, der kommer fra værn, der har en fane, om at disse medtages, så man kan lave en flot faneborg.

Markeringen i Sct. Catharinæ kirke, sker ved en gudstjeneste kl. 19.

Fanebærere mødes 15 minutter før gudstjenesten starter og tager opstilling uden for kirken ved indgangsdøren.

Faner føres ind under musikledsagelse og tager plads øverst i kirken.

Ligeledes føres fanerne ud under musikledsagelse.

Gudstjenesten er åben for alle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...