Huset skal stå færdigt i 2021

HIRTSHALS: Første spadestik til et nyt lægehus blev taget tirsdag 1. september på Cirkuspladsen i Hirtshals af byrådsmedlem Per Møller og Flemming Pedersen fra Lægehuset.

Begge havde et indlæg omkring byggeriet, og starten på driften af det nye lægehus i Hirtshals, som de så frem til med stor glæde.

- Det vil gavne alle sektorer inden for sundhedsbehandlingen af få så stor og flot et sundhedshus, hvor alle afdelinger i lægehuset får fantastiske gode vilkår at arbejde under, sagde Per Møller, og tilføjede at det vil altid være attraktivt, at arbejde i sådanne fine omgivelser, både for læger og sygeplejersker, samt for administrationspersonalet i det hele taget.

Flemming Pedersen, som er én af de tre ejere af lægehuset, ser frem til det nye lejemål, som Hjørring Kommune udlejer.

- Det glæder vi os rigtig meget til at tage i brug, så snart det kan stå færdigt.

Byggeriet begynder således snarest, og forventes færdigt i 2021, og Arne Boelt, der også deltog på dagen, anslog byggeriet til at koste ca. 10 millioner.

Der var mødt rigtig mange op på pladsen, både politiker fra Hirtshals og Hjørring, samt mange andre interesserede i det nye lægehus i Hirtshals.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...