HIRTSHALS/TIRASPOL: Den 27-årige angriber Patrick Pedersen, der oprindeligt stammer fra Hirtshals og startede sin seniorkarriere hos Vendsyssel FF, har haft en glimrende sæson.

På Island er han blevet mester sammen med klubben Valur, hvor han med 17 sæsonscoringer samtidig gjorde sig selv til topscorer i den islandske liga.

Og nu skifter han fra et mesterhold til et andet. Patrick Pedersen er nemlig blevet købt at det suveræne moldoviske mesterhold Sheriff Tiraspol, der har hentet ham fra det nye år, hvor den moldoviske sæson starter på ny, efter Sheriff vandt mesterskabet med hele 18 point ned til nummer to i november. I sidste sæson kvalificerede FC Sheriff sig til gruppespillet i Europa League, og her endte holdet i samme gruppe som FC København. I denne sæson har Valur og Sheriff Tiraspol faktisk mødt hinanden i kvalifikationen til Europa League, hvor moldoverne gik videre på reglen om flest scorede udebanemål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...