God og kyndig service er vejen frem, lyder det fra butikkens leder Dorthe Thomsen

HIRTSHALS: Diva i Nørregade i Hirtshals startede i Hirtshals for otte år siden, og Dorthe Thomsen har være daglig leder af forretningen i alle disse år. Forretningen ejes af Poul Steen fra Herning, som i øvrigt ejer flere forretninger - blandt andet også i Hjørring.

- Hirtshals er en god handelsby, og vi har i Diva haft en stor fremgang hvert år, vi har været her, siger Dorthe Thomsen.

- Vi har rigtig mange forretninger i Hirtshals, men vi mangler en isenkræmmer, siger Dorthe:

- Så det må vi sammen arbejde på at få.

- I vores butik har vi tøj til alle damer fra cirka 35 år og opefter, vi har fra størrelse small til 48, og vi har mange lokale kunder, men også kunder fra andre byer i området.

Der kommer mange nordmænd, og der kommer også mange færinger med færgen hver tirsdag og lørdag.

- Men vi har også mange fra Tyskland og Holland. Juni og juli har vores omsætning hentet 25 procent fra turisterne, og det er også godt for Hirtshals. Vi har mange turister, men vi er ikke overrendt, og det er jo godt for dem, der kommer her.

Diva har i alt fire ansatte.

- Og vi er alle opsat på at give den bedste og kyndig service til alle vore kunder, siger Dorthe.

- Det er det vi skal leve af, og det er det, der kan gøre Hirtshals og dens butikker til noget særligt, når alle yder en super service, siger Dorthe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...