TVERSTED: Gavehjørnet der åbnede i 2015, udvider nu med 50 kvadratmeter nyt butikslokale.

- Jeg havde en snak med Ziggy, som har Kitsch & Catch om, at leje et ekstra lokale til udstilling, fortæller Gitte Vestergaard, der har været kræmmer i 18 år, og i mange år har stået for det indendørs kræmmermarked i Frederikshavn bingohal. Aftalen kom i hus og Gavehjørnet har nu udvidet med 50 m2.

- Som noget nyt sælger Gavehjørnet nu også drikkevarer, is og spiritus. og man kan også få et godt krus coffee to go med sig på vejen, fortæller Gitte Vestergaard.

Hos Gavehjørnet, finder man kun nye ting, indenfor brugskunst og gaveartikler, som Gitte Vestergaard finder spændende. Men også mærkevarer fra blandt andet Friis & Company, Lene Bjerre, Sia, Udesen Danmark, var at finde i butikken, som hele tiden fornyer sortimentet, fortalte Gitte Vestergaard, som hele tiden prøver at finde nye, og spændende varer på forskellige auktioner rundt om i landet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...