Den Blå Sociale cafe uddeler gavekortene

KOMMUNEN: Corona-virussen rammer hjemløse og Hus Forbi-sælgere hårdt.

Ligesom alle andre danskere skal de holde afstand til andre mennesker for at minimere smittefaren.

Men det gør det svært at sælge avisen Hus Forbi og dermed opretholde en indtægt, der kan sikre daglige måltider.

Det får nu foreningen Hus Forbi til at iværksætte en landsdækkende indsats, der skal hjælpe de hjemløse.

Første initiativ er en madordning, , der skal hjælpe hjemløse med at få et måltid mad.

Det sker i samarbejde med føtex, Bilka og Netto, der alle er en del af Salling Group.

Donationer fra private danskere til Hus Forbi udgør sammen med en tilsvarende donation fra Salling Group en halv million kroner, der skal blive til mere end 6.500 gavekort på en værdi af 75 kroner.

Gavekortene bliver doneret til hjemløse og Hus Forbi-sælgere landet over, så de nu får mulighed for at få et måltid mad i Salling Groups butikker.

Gavekortene bliver i Hjørring uddelt gennem den Den Blå Sociale Cafe Hjørring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...