Margrethe Grarup og Tversted-Uggerby kirkers Ungdomskor slår tonene an

HJØRRING: Lørdag 15. februar kommer Margrethe Grarup til Uggerby for at udfordre kirkens Ungdomskor.

En hel dag vil hun arbejde med korets medlemmer og lade det afslutte med en koncert.

Margrethe Grarup er en af landets mest respekterede jazz- og gospelsangerinder, men breder sig også ud i andre genrer, for eksempel nyfortolkninger af PHs viser.

Sammen med sin akkompagnatør Søren Lundbye Christensen vil hun til koncerten også synge nogle af hendes egne numre. Der er fri entré til koncerten klokken 17 i Uggerby Kirke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...