Hotel Hirtshals bød inden for på Den Gyldne Havbund

HIRTSHALS: Louise fra Fiskehuset havde arrangeret fastelavnsfest med temaet Den Gyldne Havbund lørdag på Hotel Hirtshals.

Hun havde opfordret alle børn til at møde udklædt, og det var der rigtig mange børn, der var.

På Hotel Hirtshals var den store sal var fyldt med udklædte børn, der ville slå til de forgyldte tønder, der rummede slikposer, og der var nok til alle børn, kunne man se, da tønderne blev slået i stykker.

Louise fra Fiskehuset havde ordnet det hele, og hun har lovet at gøre det til næste år også, for som hun siger:

- Vi skal lave det indendørs, så kan alle være flot udklædte uden at fryse, og vi kan lave en flot udsmykning med temaet den Gyldne Havbund.

Hirtshals Handel og Erhverv stod bag den festlige fest og malerfirmaet Jeppesen havde malet tønderne, som var sponsoreret af Hotel Hirtshals. Nordsøen Oceanariet havde udlånt rekvisitterne.

Og Louise selv - ja hun var selfølgelig også udklædt - som havfrue.

Der var kaffe og kage til de mange voksne, der var mødt frem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...