Dine lokale nyheder er flyttet

Vi vil gerne invitere dig med over til vores helt nye online univers, hvor du fremover kan følge med i hvad der sker, lige præcis der hvor du er. Vi opdaterer dig om begivenheder, nye muligheder, oplevelser, lokale ildsjæle og forretninger.

Halloween falder altid den 31. oktober, i hvert fald ifølge amerikansk og irlandsk tradition.

Men i Hirtshals Fiskehus er Halloween-festen allerede startet, så både voksne og børn kan nyde med maden mellem hyggelige skrækdekorationer.

Louise Nielsen har taget den amerikanske tradition Halloween alvorligt.

- Når man har en restaurant eller en butik, er sjovt at kunne give gæsterne en oplevelse og en overraskelse, fortæller Louise Nielsen, der sammen med Steff Sørensen har Hirthals Fiskehus.

- Vi har to slags halloween udsmykning. En ”normal” (U)hyggelig i forreste afdeling og for de modige har vi indrettet den bageste halvdel, som er den gamle fiskebutik, til et dukkeværelse - et ”Doll Room” -, som vi kalder det. Og det er ikke for sarte sjæle, men det er helt op til gæsterne, at vælge hvilket rum de vil sidde i, understreger Louise Nielsen.

Louise Nielsen går all in med de skræmmende detaljer, og har selv udsmykningen af ting og sager som hun har fundet og skåret ud og limet sammen, brugt PU-skum og malet. Så stemningen er virkelig skræmmende i fiskehuset.

- Heksegryderne køkkenet er fyldt op med Halloween-slik, så man får lidt sødt med på vejen og vi giver i hele efterårsferien alle børn, som spiser hos os en is med en uhyggelig overraskelse. Den kan de godt glæde sig til, forsikrer Louise Nielsen, med et glimt i øjet.

Man skal huske at bestille bord.

- Fordi vi på grund af covid-19 restriktionerne ikke kan tilbyde samme antal pladser inde i caféen som normalt, slutter Louise, der glæder sig til at se alle sjæle i Det (U)hyggelige Fiskerhus i Hirtshals.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...