HIRTSHALS: Forleden kunne Hirtshals Camping melde at udsolgt - samtlige 200 pladser på campingpladsen var besat.

Det oplyser indehaver Connie Eriksen.

- Det er vi glade for - nu er turisterne for alvor kommet til Hirtshals, men vi har også haft det sløjt under forårets corona krise med lav belægning, så vi trænger til at få nogle gæster på pladsen,Vi ønsker selvfølgelig lidt bedre vejr, men havet bliver jo aldrig flottere, end når det blæser lidt, så man ser det blå hav med de hvide toppe på siger hun.

- Vi har jo havudsigt fra alle pladser, og fra vore nye hytter, som blev færdige sidste år, hvor vi fik 10 nye, som kostede en million kroner i alt, de er meget populære, og er lejet ud hele tiden, tilføjer Connie Eriksen

Der er seks ansatte på Hirtshals Camping, og det er især Connies mand - Jørgen - der står for at holde pladsen ude og inde.

Jørgen Eriksen håber, at der kommer en ny bynært autocamper-plads - efter Stoltzes Plads er solgt til Aldi.

- Jeg håber, vi kan få pladsen nede ved Banegårdspladsen, og jeg kan forstå at Christian Espersen fra Skagerak Fiskeeksport, er positivt over for tanken, det er i hvert fald en bynært plads, og en pæn plads lige midt i byen, siger Jørgen Eriksen.

- Det er vigtig med en god plads til autocamperne - det er den form for camping liv der vokser mest i øjeblikket. Vi har rigtig mange autocampere på Campingpladsen, og de udgør en større og større andel af vore campister her på pladsen, tilføjer han.

Hirtshals Camping har en snes fastliggere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...