HIRTSHALS: Lørdag middag blev Havstrygerløbet i Hirtshals afviklet.

Den lokale løbeklub havde sørget for løb til både børn og voksne, som kunne vælge mellem fire distancer; 4 km, 6 km, 10 km og ½-marathon. Cirka 150 løbere primært fra Danmark, men også nogle fra Norge og Sverige deltog i det naturskønne løb.

- Vi er virkelig glade for afviklingen af løbet – det er helt fantastisk at være med til at give så mange mennesker en god oplevelse med motion, siger klubbens formand Annika Jacobsen.

- Vores løb er ikke det største, men vi er sikre på, at alle får en god og indholdsrig oplevelse før, under og efter løbet. I år deltog der bl.a. nogle unge fyre fra Sverige, som holdt polterabend. Som altid til Havstrygerløbet sluttes der af med et fantastisk stort og velassorteret kagebord. I år havde vi som noget nyt valgt, at der skulle være medaljer til 10 km og ½-marathonløberne. Det blev der taget rigtig godt imod, og det er vores vurdering, at det havde lokket flere løbere ud af starthullerne end sidste år, tilføjer Annika Jacobsen, som sender en varm hilsen til de mange hjælpere og sponsorer, der har været med til at løbet igen kunne gennemføres med succes.

Vinderne af de enkelte klasser:

6 km mænd Laurtitz Dyrkelboth 28.11

6 km kvinder Bente Elb 30.49

10 km mænd Karsten Pedersen 42.32

10 km kvinder Rikke Larsen 50.21

½-marathon mænd Lars Bo Christiansen 1.19.11

½-marathon kvinder Randi M. Dyrkelboth 1.26.46

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...