Dine lokale nyheder er flyttet

Vi vil gerne invitere dig med over til vores helt nye online univers, hvor du fremover kan følge med i hvad der sker, lige præcis der hvor du er. Vi opdaterer dig om begivenheder, nye muligheder, oplevelser, lokale ildsjæle og forretninger.

HJØRRING: Vinderen af den lokale del af den store innovationskonkurrence ”Tag Fat” er fundet. Det er Bjerg Arkitektur, med den grønne streg, der er kåret som vinder foran 14 andre innovative virksomheder i Hjørring Kommune. ”Tag Fat” konkurrencen er en nordjysk innovationskonkurrence med fokus på bæredygtighed. Hver kommune kårer en vinder, som så dyster om den samlede regionale innovationspris ved et finalearrangement, der er planlagt til onsdag den 9. september.

Kåringen fandt sted i haven hos Bjerg Arkitektur på en flot sommerdag. I de skønne omgivelser, der ledte tanken hen på P.S. Krøyers maleri ”Hip hip hurra!”, motiverede erhvervschef Bo Geertsen tildelingen af prisen. Herefter overrakte direktør for SparNord Ole Peter Christensen og Stinne Prisak fra ”Tag Fat” sekretariatet den symbolske statuette til arkitekt Kjeld Bjerg, der etablerede virksomheden i 1987 som en traditionsrig tegnestue.

- Vi har i Hjørring haft 15 virksomheder med i konkurrencen, og feltet har været skarpt. Det er yderst vanskeligt at sammenligne virksomheders innovative arbejde med bæredygtighed. Vi har haft nye virksomheder og mere erfarne virksomheder og virksomheder i flere forskellige brancher med i feltet. Det kan let blive at sammenligne æbler og pærer, og det giver ingen mening. Derfor har vi kigget på, hvorledes den enkelte virksomhed innoverer bæredygtigt i forhold til øvrige virksomheder i samme branche eller i sammenlignelige virksomheder. Vi har også kigget på i hvilken udstrækning virksomhedernes grønne tiltag tjener som inspiration for andre virksomheder. Og sidst men ikke mindst har vi også set på i hvilken udstrækning virksomhedens grønne tiltag og forretningsmodel både bagudrettet og fremadrettet understøtter den grønne omstilling i regionen. Når vi fik disse dimensioner lagt ind over vurderingen af den enkelte virksomheds grønne profil, ja så var det faktisk ikke så svært alligevel. Bjerg Arkitektur bon’ede klart ud som vores lokale vinder, siger erhvervschef Bo Geertsen blandt andet i sin motivering.

Bjerg Arkitektur har siden 2007 arbejdet intensivt med energirenoveringer og passivhusbyggerier, hvoraf cirka 80 procent af tegnestuens projekter er passivhuse og lavenergibyggerier. Bjerg Arkitektur har gennem tiden oparbejdet en helt unik viden inden for energioptimeret og bæredygtig arkitektur. Passivhusprojekterne omhandler både passivhusrenoveringer samt passivhusnybyggeri med afsæt i totaløkonomiske analyser og beregninger. Tegnestuen består af tre afdelinger geografisk placeret rundt om i Danmark, med en afdeling i Hjørring, Aalborg og København, hvilket gør, at tegnestuen er repræsenteret i hele landet. Derudover er der også afdelinger i Oslo og Warszawa.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...