Ago Events og Vendsyssel Historiske Museum opfører historiske situationer fra 2. verdenskrig i Hjørring

HJØRRING: - Vi har de sidste par dage haft prøver ude i byen, med fuld påklædning, så hvis folk har set en SS officer vandre rundt skal de ikke blive bange, det er blot Ago Events der genopliver historien!

Sådan lyder det fra instruktør Benjamin Wodstrup Lannerö, der også har fået ideen til at opføre historiske situationer fra 2. verdenskrig i Hjørring.

Forestillingen MODSTAND begynder ude foran Vendsyssel historiske museum i året 1939, hvor det endnu er ganske uvist om Danmark bliver besat.

- Vi følger den unge pige Lissy, som tager tingene stille og roligt, hendes bror er bilforhandler, og da krigen slår til, mener han man ikke bare skal sidde og tage det roligt, men derimod lave modstand.

Lissy møder en ung mand, og forelsker sig hovedkuls i ham, problemet er bare han er medlem af frikorps Danmark. men som hun selv siger, så kan man ikke bestemme hvem man forelsker sig i.

I forestillingen møder vi også den unge pige Sarah med jødisk baggrund og en fisker fra Hirtshals som vil forsvare sit fædreland mod tyskens komme, fortæller instruktøren.

- Vi tager simpelthen publikum med rundt i byen, hvor de på 12 scener får en tur tilbage i tiden og oplever historien udspille sig. Jeg synes det er en fantastisk måde at lave teater på, netop fordi vi kommer så tæt på publikum, ydermere er der noget fascinerende ved at lave noget som faktisk er sket, endda så tæt på hvor vi er - men samtidig er det vigtigt at blive ved med at tage sådan noget her op, netop fordi det er en del af vores historie og at ingen kæmpede forgæves den gang, siger Benjamin Wodstrup Lannerö.

Forestillingen varer ca. 1 time og 10 minutter.

Der er fem skuespillere på scenen.

På Ago Events hjemmeside kan man se spilletidspunkterne - seks gange i tisrummet fra 5. til 14. september - her kan man også købe billetter, som dog også sælges ”ved døren”.

Forestillingen er lavet i samarbejde med Vendsyssel historiske museum, som har kommet med inputs og rette til i manuskriptet, så historien passer ind.

Den er produceret med støtte fra Hjørring Kommune.tn

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...