Marianne Agerholm åbnede Helse Huset Hirtshals i marts

HIRTSHALS: Marianne Agerholm startede Helse Huset Hirtshals i marts 2020 i Skageraks administrationsbygning på Banegaardspladsen, hvor hun har lejet lokaler.

- Jeg har taget den nødvendige uddannelse til at arbejde med nakke, muskler- og sportsskader - og især løbeskaderr. Jeg ved meget om anatomi og fysiologi, og har haft sygdomslære omkring knogler og muskler samt led, siger Marianne Agerholm.

I øjeblikket har Marianne Agerholm et yogahold på 16 deltagere.

- Jeg bruger hallen som træningssted, og vi starter i uge 36. Jeg påtænker desuden at lave weekendkurser på Hotel Strandlyst, hvor vi især vil henvende os til nordmænd - tilbuddet bliver også inden for yoga.

- Jeg underviser i kost og motion, samt vitaminer og mineraler, og giver råd til øvelser og forebyggelse i bevægelse. Fokus er, der hvor folk har ondt af den ene eller anden grund, tilføjer Marianne.

- Folk kan altid ringe eller komme forbi, for at få råd og vejledning til eventuel behandling, det koster ikke noget at spørge, siger Marianne Agerholm.

Læs mere på: www. helse-huset-hirtshals.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...