Svend Åge Jensen døde i december

HIRTSHALS: Den 11. december døde Svend Åge Jensen, ejeren af Sømandshotellet, Skipperkroen samt Hotel Skagerak i Hirtshals.

Svend Åge Jensen nåede dog at få Sømandshotellet i Havnegade solgt til en restauertør fra Hjørring til overtagelse den 1. februar 2020.

Restauratøren fra Hjørring vil ikke have sit navn frem endnu, men bekræfter, at han har købt Sømandshotellet - og at han har nye planer med Hotellet.

Skipperkroen og Hotel Skagerak står stadig i boet efter Svend Åge Jensen, oplyser Jette Sørensen - hun har arbejdet for Svend Åge i 27 år, og hun ved ikke lige, hvad der nu skal ske med kroen og hotellet.

Jette fortæller, at Svend Åge var født i Tornby, han var en dygtig og initiativrig mand, og allerede som ung havde han sin egen lastbil. Han tog til Grønland, og her startede han også sit eget firma med taxa-kørsel i Godthåb i 15 år. Så solgte han firmaet og flyttede til Frederikshåb - her købte han en restaurant og drev samtidig et entreprenørfirma, ligesom han købte en del huse op til udlejning.

I 1991 solgte Svend Åge det hele i Grønland og rejste til Danmark, hvor han købte Sømandshotellet og Hotel Skagerak - og siden overtog han også Skipperkroen, siger Jette Sørensen.

Skipperkroen har dog været lukket ned i nogle år.

- Svend Åge var en god arbejdsgiver siger Jette, men desværre blev han syg her på det sidste, og døde så den 11. december 2019. Han overleves af en søn og fire børnebørn.

På Hotel Skagerak findes Jyes Bagbutik, som drives af Jette Leth Hansen og Poul Nielsen - de har lejet sig ind her, men vil gerne i fremtiden også drive Hotel Skagerak, hvis det kan lade sig gøre.

- Vi vil helst ikke købe ejendommenmen, men vi vil gerne være med til at drive hotellet videre - og vi vil gerne beholde vores værtshus i ejendommen, lyder det fra de to.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...