VENDSYSSEL: Midt i denne mørke tid, hvor intet er som før, er det ganske opløftende at se, at noget er som det plejer, næsten. For allerede nu begynder de små spinkle og sarte anemoner at pible frem. Ikke af den frosne jord, men af den våde muld. Og mens synet af de fine anemoner nydes, kan man passende nynne:

Hvad var det dog der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det,

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit søblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...