400 elever på EUD/EUX-uddannelserne i Frederikshavn og Hjørring har gennemført en såkaldt hackathon

HJØRRING: Omkring 400 elever på EUD/EUX-uddannelserne i Frederikshavn og Hjørring har gennemført en såkaldt hackathon, hvor temaet var forbedring af eleveres sociale trivsel på EUC Nord. Hackathon er en sammentrækning af ordene marathon og hack, og begrebet stammer fra it-miljøet, hvor det bruges i forbindelse med ideudvikling

Arrangementet er en del af et større EU-projekt ”Den Erhvervsfaglige Vej til Succes”, hvor man bl.a. gerne vil sætte fokus på elevernes sociale og faglige trivsel. Koordinator Kristian Holme fra EUC Nord og uddannelsesleder Dorte Linnerup er tovholdere på projektet og glædede sig over et væld af sjove og spændende idéer fra eleverne.

- Vi fik fantastisk mange gode idéer i løbet af meget kort tid. Og de bedste kommer vi helt sikkert til at realisere. Det har været tre dage med ful koncentration og masser af god energi fra vores elever. Vi vil gerne inddrage eleverne meget mere, så de også er med til at skabe et EUC Nord efter deres hoved, så det er dejligt med engagementet. Forslagen fra elevere spænder lige fra forslag til undervisning, lokaler, undervisningsform, udstyr, opgaver, osv. Kun fantasien sætter grænser - bare det gavner EUC Nord og eleverne

Erhvervsplaymaker Thomas Overgaard fra Aalborg Kommune styrede slagets gang, og det har han prøvet før. Bl.a. havde han samme rolle ved Maritime Talenter, som EUC Nord afholdt i efteråret 2018. Thomas Overgaard er især kendt for sin store interesse for iværksætteri og innovation, og et hackathon må jo i høj grad siges at handle om netop dette.

Fire personer fra EUC Nord var dommere og de kårede følgende vinder-idéer i Frederikshavn og Hjørring:

* Hjørring: App hvor eleverne kan annoncerer sociale aktiviteter for hinanden.

* Frederikshavn: Et aktivitetsudvalg, som kan lave sociale/faglige aktiviteter. Fx cafeer, åbne værksteder, hvor man kan se, hvad der sker på de andre afdelinger/fikse sin drone mv.

* Hjørring: Alle elever der har lyst, skal kunne spise morgenmad på skolen sammen. Vil sikre øget social trivsel og øget læring

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...