HJØRRING: Hjørring Musiske Skole arrangerer i samarbejde med JazzDanmark en fire dages JazzCamp for Piger i skolernes vinterferie.

Tilbuddet er for piger mellem 10-15 år, og det handler først og fremmest om at spille musik og have det sjovt sammen.

- Man kan være med uanset instrument eller erfaring. Eneste krav er, at man er pige og mellem 10 og 15 år. Man kan enten spille på det instrument, man plejer, eller benytte muligheden for at prøve at helt nyt, oplyser musikskolen.

Det er fire dage med masser af musik - fra tirsdag til fredag klokken 10-15 i skolernes vinterferie, altså fra den 19.-22. februar.

Campen foregår på Hjørring Musiske Skole i Dronningensgade og afsluttes med en stor fælles koncert.

Tilmelding skal ske på www.jcfp.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...