Menighedsmødet er kirkernes årsmøde for alle i Tornby og Vidstrup sogne.

TORNBY: Der afholdes menighedsmøde i Tornby – Vidstrup Sognegård tirsdag d. 19. november kl. 19.30.

Menighedsmødet er kirkernes årsmøde for alle i Tornby og Vidstrup sogne. Her vil menighedsrådet berette om menighedsrådets vigtigste aktiviteter i det forløbne år. Der vil også blive orienteret om regnskab for 2018 og budget for 2020. Også andre medlemmer af menighedsrådet fortæller om deres arbejde og hvad der sker i kirkerne. Der orienteres også om valget til menighedsrådet i 2020. Der er naturligvis mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til præst og menighedsråd.

Dagsordenen omfatter blandt andet en Redegørelse for rådets virksomhed i det forløbne år og for sidste års regnskab og budgettet for 2020

Desuden er Menighedsrådsvalget for 2020 også på dagsordenen.

Menighedsrådet opfordrer alle til at komme og høre om aktiviteterne og planer – og ikke mindst stille spørgsmål og give sin mening og evt. komme med forslag – og dermed være med til at præge udviklingen i sognene.

Der vil blive serveret kaffe,te og kage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...