Musik og kunst på Mygdalhus

MYGDAL: Galleri Mygdalhus åbner igen dørene for koncert med Trio Gente mandag 19. august klokken 19.30.

- Det bliver en farverig koncert med blanding af dansk, svensk og norsk folkemusik, og musik fra middelalderen til nyrere tid, oplyser arrangørerne.

Trioen indtog galleriet efter endt renovering, og de frivillige kræfter bag huset var spændte på, om akustikken i det nyrenoverede hus var egnet til koncert.

De tre erfarne musikere roste huset og akustikken, og det har nu medført den tredje koncert med trioen i Mygdalhus.

- Det er en stor glæde, at bestyrelsen og huset endnu engang kan præsenterer Trio Gente, lyder det frabestyrelsen.

Publikum kan glæde sig til en dejlig musikalsk oplevelse, hvor der bliver noget til både ører og øjne, idet koncerten gennemførers med kunst på vægge og podier.

Der er i alt 35 forskellige kunstnere, der i øjeblikket udstiller i galleriet - 34 faste og en gæsteudstiller.

Billetter kan bestilles hos Birgit Hedegaard eller købes ved døren på koncertaftenen 19. august.

Koncerten er støttet af Musikpuljen Hjørring Kommune.

Trioen består af Line G. Nørgaard på tværfløjte og blokfløjte. Freddy Samsing på nyckelharpe og Ivan Olsen på guitar - alle tre musikere er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...