HIRTSHALS: Kræftens Bekæmpelse i Hirtshals mangler indsamlere til indsamlingsdagen den 7. april.

- Jeg håber rigtig mange frivillige vil melde sig til at tage en rute, så vi kan få gang i indsamlingen igen, siger Irene Rasmussen fra lokalafdelingen.

Hun er selv frivillig og har påtaget sig at organisere den lokale indsamling i det område, som dækker den gamle Hirtshals Kommune, efter at den gamle organisator smed tøjlerne.

Irene Rasmussen oplyser at indsamlere kan melde sig hos hende på tlf. 27 21 22 38 senest fredag den 5. april eller via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor man også kan læse med om indsamlingen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...