HIRTSHALS: Den tidligere turistchef i Hirtshals Laila Zielke vender tilbage til lokal turist fremme som formand for Hirtshals Turistforening.

På generalforsamlingen mandag aften blev hun valgt ind i bestyrelsen, og ved den efterfølgende konstituering blev Laila Zielke enstemmigt valgt til at afløse Jørgen Christensen.

Dermed får Hirtshals Turistforening er kompetent og erfaren person til at stå i spidsen for at videreudvikle den lokale turismeindsats.

- Laila Zielke er en erfaren kvinde i turismen både lokalt og regionalt, og det var derfor vores bedste bud på en stærk og dygtig formand. Vi er bare glade for, at hun har takket ja til posten, selvom hun også har travlt med nyt job, byråd mm, lyder det var Hirtshals Turistforening.

Den nye turistchef har i en årrække arbejdet med markedsføring og turisme. De første 11 var hun ansat i Color Line. Derefter var Laila Zielke i syv år turistchef i Hirtshals og senere arbejdet som udviklingskonsulent i det nye Partnerskab for Vestkystturisme. Siden nytår har hun været hotel- og restaurantchef for Det Bette Hotel i Hjørring.

Som Jørgen Christensen sidder Laila Zielke også i byrådet - valgt ved det seneste byrådsvalg.

Fornyelsen af turistforeningens bestyrelse sluttede ikke ved valget af den nye formand, idet Rene Ejstrup Larsen også er nyt medlem - udpeget af Hirtshals handel og Erhverv. Ditte Sørensen blev genvalgt.

Foreningen kom ud af 2018 med et mindre overskud, men for at styrke markedsføringen vedtog de knap 40 fremmødte medlemmer en ændret kontingentstruktur med tre satser til hhv. privat medlemmer, sekundært og primært erhverv blev foreslået og argumenteret for. For primært erhverv gælder, at de kan tilkøbe sig synlighed/markedsføring via turistbureauets kanaler for små penge.

Generalforsamlingen stillede relevante og uddybende spørgsmålet til forslaget, men der herskede en generel forstående for at foreningen må have flere midler fra erhvervet til en samlet markedsføring af området på de store markeder Tyskland, Norge og Sverige. Forslaget blev godkendt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...