TVERSTED: Lasse & Mathilde kommer til Tannishus i Tversted lørdag den 23. marts.

Jeg ved godt, at mange ser os som nogle bonderøve. Men det er vi stolte af. Vi forsøger bare at repræsentere danskheden uden at blive nationalistiske. (Mathilde Bondo til BT 3. juni 2013)

For de har så meget mening og kant og er så fulde af poesi og nærvær, svøbt i ægte folkelighed. (…) Når jeg lytter til jer live, kommer jeg i kontakt med den danske folkesjæl. I er indbegrebet af danskhed i jeres smukke fortolkninger af vores store danske digtere. (Citeret efter Facebook indlæg i Elisabeth Saugmanns biografi ”Lidt hippie er man vel altid” Forlaget Mellemgaard, 2014)

Han er 72 år gammel og hun 63. De er begge fra Fyn. Begge har lavet musik og afholdt turneer i ind- og udland gennem de sidste knap 45 år. Deres fælles gennembrud kom i 1975 med albummet ”Pigesind” efter Tove Ditlevsens digtsamling af samme navn. Det blev samtidig starten på et livslangt samliv og musikalsk samarbejde med hovedvægten på folkemusik og visesang. Mest kendt er hendes deltagelse som violinist med sangnavnet Lange Lone på Kim Larsen nummeret ”Østre Gasværk” fra 1976. og hitlistehittet ”Fyn er Fin” (1980).

Duoen hedder ”Lasse & Mathilde”, som er fornavne på henholdsvis Lasse Helner og Mathilde Bondo. Bortset fra ganske korte pauser har de tilbragt størstedelen af deres liv på forskellige lokationer omkring Ryslinge på Midtfyn og har påvirket især musikmiljøet her. I de senere år har de resideret på en herregård nær Lundeborg på Sydøstfyn.

Det er blevet til 15 album over årene. Fornyligt udkom ”Hvem er hvem”, som samtidig har været startskuddet til en landsdækkende turne henover 2019. Albummet viser tydeligt, at duoen er still going.

Det er blevet til 15 album over årene. Fornyligt udkom ”Hvem er hvem”, som samtidig har været startskuddet til en landsdækkende turne henover 2019.

Jeg spurgte for nylig en ellers musikvidende midaldrende om, hvad han forbandt med duonavnet Lasse & Mathilde. Svaret var følgende:

Det er sådan nogle af dem ligesom Vikingerne, Lis og Per, Birthe Kjær og Richard Ragnwald, som kun spilles på DK4!

Denne udtalelse siger måske noget om yngre musikelskeres forestillinger om Lasse & Mathilde, for når man lytter til deres album og læser indledningscitaterne, tegnes et helt andet billede.

Nok har Lasse & Mathilde været spillet på Dansktoppen og i Giro 413, men det er ikke ensbetydende med egentlig tilknytning til dette musikmiljø, derimod blot udtryk for, at ægte indfølt danskhed også kan være populært.

Ifølge Saugmann skal man nærmere sammenligne Lasse & Mathilde med navne som Jan Toftlund, Monrad og Rislund, Troels Trier, Sebastian, C. V. Jørgensen, Lone Kellerman, Gnags, Rugsted & Kreutzfeld, Poul Dissing og Skousen & Ingemann.

Personligt vil jeg tilføje troubadourer som Johnny Madsen, Allan Olsen, Lars Lilholt og Poul Krebs, for udover at disse er mere soloagtige, så er deres musikalske ærinder på mange måder identiske.

Duoen blev etableret af bogforlaget Gyldendals musikforlag ExLibris, som tilbage i begyndelsen ønskede at sætte musik til en række af forlagets egne lyriske udgivelser. Her var tidens populære forfatter Tove Ditlevsens digte oplagte, og Lasse Helner som i mange år havde været kendt som en af de bærende kræfter i det fynske beatorkester The Baronets, fik tilbuddet om at bidrage som komponist. Han syntes, at det var spændende og lagde sig i selen og fik eneretten til at komponere til Ditlevsens digte.

Mathilde Bondo var kendt for sin violin og lyse stemme fra hendes medlemskab af Hvalsøspillemændene. Helner havde jævnligt oplevet hende og kunne se en oplagt mulighed med hensyn til Tove Ditlevsen, hvorfor hun blev engageret, og efter succes med ”Pigesind” og indbyrdes samværsglæde blev duoen dannet.

På trods af mangel på økonomisk sans, alkoholisme og andre bump på livets landevej har det fremtrædende indtryk været en succes,

At flytte tilbage til Fyn var oplagt for parret midt i 1970erne. Her følte de sig hjemme igen i pagt med smuk natur og frodigt dyreliv og egne husdyr.

Her kom de hurtigt i kontakt med værtsparret på Ryslinge kro Nina og Peter Færgemann og spillede jævnligt her. Over årene var denne relation således med til at skabe et musikkulturelt miljø omkring kroen med hyppige livemusik-tilbud.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...