HorneHjælp fylder fem år, og programmet i år er større end nogensinde - Mick Øgendahl kommer til Hirtshals 26. oktober

HORNE: Horne Efterskoles årligt tilbagevendende indsamling til hjemløseavisen Hus Forbi præsenterer i dette efterår et kæmpestort program, der involverer en masse mennesker fra både nær og fjern.

- Vi har med hjælp fra Hus Forbi fået mulighed for at præsentere Mick Øgendahl med et stand-up show i Hirtshals Idrætscenter 26. oktober – det er vi i sig selv glade for, men når vi samtidig kan aflevere hele billetindtægten direkte videre til de hjemløse, fordi Mick Øgendahl stiller gratis op for den gode sag, så er det altså svært at være i dårligt humør, siger Uffe Kjeldgaard Truelsen, der er koordinator for horneHjælp.

De lokale virksomheder og skoler bakker op igen i år. For eksempel kommer Horne Skoles band for 5. gang og spiller rock and roll i efterskolens aula mens op til 1000 horneBurgere flyver ud af huset.

I årets program falder også jubilæumsmiddagen på Restaurant Abstrakt i øjnene. En aften hvor Hornes madlinje horneFoodlab, i et rigtigt gourmetkøkken kommer til at stå i midten af en fem retters middag, hvor de skal udfylde alle arbejdsopgaver lige fra anretning til opvask.

- Vi er så heldige at så mange mennesker vil hjælpe os med at hjælpe. Vi får lov til at låne lokaler, vi får masser af råvarer, og endnu mere opbakning fra alle omkring efterskolen. Det er kun derfor, at vi kan lave alle det fede aktiviteter og forhåbentlig aflevere en masse penge til Hus Forbi når uge 45 er overstået – ”der skal lyde en kæmpe tak til alle der bakker op, siger Uffe Kjeldgaard Truelsen

Men det er ikke kun aktiviteterne og pengene, der fylder i i forhold til indsamlingen.

horneHjælp er udviklet som et dannelsesforløb.

- Vi ønsker med forløbet at samle elevholdet i et fællesskab, der har rødder i næstekærligheden – ”du skal elske din næste som dig selv”. Man kan sige i et lille samfund som det danske, at vi ikke er stærkere end det svageste led. Her blinker det ikke, tværtimod. Til gengæld får eleverne fortællinger om livet, fra de hjemløse selv, når de vandrer i Københavns gader i uge 41. De vokser af at give. Den erfaring vil mange forældre gerne give deres børn. Det er vi taknemlige over på Horne Efterskole, siger efterskolens forstander Mogens D. Jensen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...