Hirtshals Boldklub rykkede op i Jyllandsserien i 1967 - i år har klubben 100 års jubilæum

HIRTSHALS: Hirtshals Boldklub rykkede op i jyllandsserien i 1967, derfor var en gruppe af de gamle drenge samlet på Irish Pub i Nørregade for at snakke om gamle dage.

I 1975 rykkede boldklubben i øvrigt op i Danmarksserien.

- Boldklubben og boldklubbens venner gør utroligt meget for Hirtshals, bla. er der en stor ungdomsafdeling, og det var også boldklubben der fik den flotte multibane op og stå ved Søndergade med kunstunderlag og solide bander, og den bliver brugt flittig af byens unge, siger Jan Knudsen og Karl Åge Jensen, som bla. var initiativtagere til banens opståen.

Boldklubben hjælper til med de mange aktiviteter der er i Hirtshals - både til fiskefestivallen og til Small Ship Race samt musik under trappen.

Hirtshals Boldklub fylder 100 år den 20. maj i 2020, det markeres til og med den 23. maj.

Kenneth Vendelbo, næstformand i Hirtshals Boldklub, fortæller, at man i forbindelse med 100 års jubilæet har fået renoveret klubhuset totalt - der er kommet nye faciliteter, også nye omklædningsrum.

- Det var en investering på 3,7 millioner, som vi fik fra Hjørring Kommune, og det er vi dybt taknemlige for - også fordi Hirtshals Boldklub spillede sig op i serie 1 i 2019, så der bliver endnu bedre fodbold at se på i 2020, siger Kenneth.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...