HJØRRING: Der er slægtsforsknings-café torsdag 7. marts fra kl. 14.30 til 16.30 i den tidligere byrådssal på Det Gamle Rådhus i Hjørring.

Her vil forhenværende Museumsdirektør Mogens Thøgersen, Hjørring, fortælle om borgernes kontakt med ”det offentlige” - hvor fandt den sted?

- I dag er det langt hen ad vejen ikke sådan, at borgerne møder ”det offentlige” (kirke, stat, amt. kommuner, domstole mv.) på fysiske steder.

En stigende centralisering og digitalisering er blandt årsagerne til dette. Men gennem mange århundreder var det helt anderledes – da havde de mange institutioner et ansigt i kraft af deres tilknytning til bestemte bygninger. Med eksempler fra Hjørring vil vi forsøge at finde og se på nogle af disse bygninger og deres funktioner og historie, siger Mogens Thøgersen.

I pausen nydes en kop kaffe. Caféen er en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der ikke krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...