:To 8. kl. elever fra Tinghøj friskole har skrevet om deres indtryk fra deres klasses deltagelse i mødet

Normalt er Hirtshals en hyggelig havneby, både for turister og de fastboende. Men i denne tid er det mere end bare en havneby. Fisk, dyr og naturglade mennesker overtager Hirtshals for en stund.

Hirtshals er i dagene 23.05 - 25.05 ikke længere bare en havneby, men et naturmøde for alle naturelskere, hvem det falder ind at besøge det.

Opløbsstrækningen

Klokken er 13.15, regnen falder med tykke dråber ned på de enkelte opstillede telte. Raske mænd og kvinder kæmper mod tiden med udlægning af træflis, sand og opstilling af de resterende telte. Der er hård kuling, og man kan næsten smage saltet fra det brusende Vesterhav. Luften er fugtig og kold. Men det stopper dem ikke.

De skal være færdige i morgen, og der er ingen tid at spilde. Der er ikke plads til mange pauser, og stressniveauet stiger, som tiden går. Maskinerne brummer til langt ud på aftenen, men endelig bliver der tyst. I morgen lyder startskuddet for naturmødets første dag.

En hæsblæsende start

Kl. 14.00 åbner naturmødet dørene for alle og enhver, som har interesse i at se det. Det kniber med mennesker lige fra start, men mellem 15 -16.00 rammer myldretiden. Det er fyraftensmødet, som kommer, og de forsvinder først ved spisetid. Stemningen er høj, og tiden nærmer sig politikerdebatten. De fleste mennesker samles til debat, men også nogle holder sig væk. Der bliver en tom følelse på resten af mødet, men alle ved, at det hurtigt vender. Folk samler sig rundt omkring og venter med spænding på aftenens oplevelser.

Vestjyllands største sø

Det er anden dag på Naturmødet. Regnen drypper fra teltdugene og ned på den kolde asfalt. Klokken er 08.04 og Mejls Friskoles 8. klasse rykker ind i deres telt. 8. klassen kommer fra Vestjylland, en lille by i nærheden af Varde.

De unge er meget spændte, nerverne breder sig, som klokken nærmer sig 09.00. Der sniger sig en mild duft af våd træflis ind i teltet, og så slår klokken 09.00. Menneskemængden bliver større med hastigt tempo. Friskolebørnene står tilbagetrukket i boden. De virker nervøse og en anelse anspændte. Lærerne prøver at bløde stemningen op med nogle opmuntrende ord, men stemningen forbliver trykket. Det er en mandlig og en kvindelig lærer, som er med børnene.

- I skal fange folks opmærksomhed, det er jer der skal styre det her, ikke os.

Den kvindelige lærer kigger med store øjne rundt på eleverne. Den mandlige lærer stiller sig frem foran teltet med armene ude for at fange folk.

Boden er et stort firkantet festtelt. Forrest i teltet står et langbord med tre modeller. Det er tre træplader malet som Filsøs tre faser. En af eleverne kigger op og spørger:

- Ku’ du tænke dig at høre noget om Filsø?”

Hendes hår er lyst med et pink skær. Hun smiler. Hendes mund tygger tyggegummi, mens hun venter på et svar.

- Nu skal du høre, hun retter sit blik mod modellerne og fortsætter:

- Den første viser Filsø før første afvanding. Filsø var Danmarks næststørste sø, før den blev omlagt til landbrug i 1852.

Hun kigger tilfreds op fra modellen og fortsætter ved den næste:

I 1940’erne var Filsø allermest afvandet, der var kun 90 ha sø tilbage, ud af 2800.

Hun tager et skridt til venstre og fortæller om den sidste model:

- Her er så Filsø i dag, den er ca. 915 ha nu.

Elever fra en anden skole kommer forbi, de kigger interesseret, men ændrer hurtigt udtryk og går videre.

Inde i teltet står fire barborde og et lærred. En projektor lyser billeder og forklaringer op på lærredet.

På teltdugen hænger illustrationer og laminerede billeder af fisk og dyr fra området. Stille og roligt bløder eleverne op og trækker frem i lyset.

Bibod

Et par telte væk fra Mejls Friskoles bod, står et telt, hvor nogen fortæller om bier og sælger honning fra egen biavl. De har en glaskasse, hvori de har en vokstavle, som bierne bygger på for at have et sted til deres honning. Kassen er fyldt med bier, og man kan se hvordan bierne arbejder i deres bistader. Der ligger et skilt foran, derpå står: “Kan du finde dronningen?” De har også en bistade, som man kan se ned i. Der kan man se hvor mange vokstavler, der kan være i ét bistade. Ved siden af står der en røgpuster. Den fungerer ved, at man sætter ild til bøgeflis. Bøgeflisen ryger meget, og den kan derfor bruges til bierne. Man bruger den til at puste røg ud over bierne, så de tror, det brænder. Når de tror, det brænder, samler de så meget honning, de kan bære, og så kan de ikke stikke. Derefter kan man tage tavlerne op, så man kan tømme dem for honning.

Aktiviteter for alle aldre

Først på eftermiddagen er tiden for skoleklasser. Skoleklasser fra hele området dukker op for at udforske de mange boder. En lugt af madpakker fylder de enkelte spiseområder. Rundt i krogene står små og store boder, mange med aktiviteter for børn. Men i det sydligste hjørne af mødets plads, ligger en bod, som ikke kun stiller børnenes barnlige sjæle tilfreds, men også de voksnes. De danske nationalparker er bodens navn. Der er fyldt med mennesker rundt om boden. Klokken er 13.01 og en ny aktivitet starter nu. Mellem fem og otte mennesker smider sko og strømper og trasker op i et bassin med mudder. En lugt af parfume og sved spredes i menneskemængden. Men det ødelægger ikke den gode stemning.

De modige forsøgspersoner bliver nu udsat for en form for “5d” Vadehavsoplevelse. Det kalder de det i hvert fald. De nu barfodede forsøgspersoner står klar i et kar med mudder og med øjnene dækket af fine natbriller. Mudderet skal forestille en havbund, og det lugter bestemt også som en. Forsøgspersonerne får på skift vind og vand sprøjtet op ad benene. Isterninger og sten placeres nænsomt i de udsattes hænder. De trasker rundt i det smadrede mudder og lyden skærer i ørene. En lyd, nærmest som svuppende sko. Som smaskende børn.

Forsøget slutter, og de halvvåde forsøgskaniner træder ud af karret for at vaske tæerne. Men der går ikke lang tid, før de utålmodige børn hiver deres forældre med ud på nye eventyr.

Der daler regn som støv. Dagen skumrer og folk trækker ind i teltene. Nogen går hjem, og nogen bliver for at få det hele med.

Men fælles for alle er, at dagen snart ender og en ny dag starter i morgen - en dag med nye udfordringer og med nye oplevelser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...