KOMMUNEN: Den nye autocamperplads i Hirtshals er nu indviet.

Autocamperne får til huse på den nedlagte lastbilsparkeringsplads hos Skageraks Fiskeeksport ved Banegårdspladsen.

Der er lavet aftale med familiefonden efter Sigurd Espersen, med Hirtshals Turistforening, samt Hirtshals Campingplads, og Hjørring Kommune.

Det er Connie og Jørgen Eriksen fra Hirtshals Camping der skal drive stedet, lige som de gjorde på Stoltzes Plads.

Det var byrådsmedlem Laila Zeilke, der også er formand for Hirtshals Turistforening, der holdt indvielsestalen for den nye Plads, og det var Knud B. Olesen der sprængte den røde snor med sin autocamper.

Knud B Olesen var én af de første der pegede på denne plads ved Skagerak, som han godt kunne se havde potentiale til en ny autocamperplads i Hirtshals.

Der var mødt mange op til indvielsen, rigtig mange autocampere, og folk fra turisterhvervet, samt handelslivet, og fra Oceanariet.

Laila Zeilke sagde også i sin tale at det er en god udvikling for Hirtshals, og erindrede om, at der er over to millioner autocampere i Europa, og rigtig mange af dem kommer fra Norge

Der bliver snarest muligt etableret flere faciliteter på pladsen, men bom med betalingsanlæg er etableret, så pladsen er nu allerede taget i brug.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...